SKÆRVAD Å 2020

Egon fra Sportsfiskerforeningen gør klar til udlægning af store skjulesten.
Egon fra Sportsfiskerforeningen gør klar til udlægning af store skjulesten.
2 Ansatte fra Norddjurs kommune arbejder sammen med frivillige fra Sportsfiskerforeningen med udlægning af gydegrus.
2 Ansatte fra Norddjurs kommune arbejder sammen med frivillige fra Sportsfiskerforeningen med udlægning af gydegrus.
Per og Johannes gør klar til at trække et læs grus ind under landevejsbroen, mens formanden kigger på.
Per og Johannes gør klar til at trække et læs grus ind under landevejsbroen, mens formanden kigger på.

Sportsfiskerforeningen udbedrer kommunal skade.

I september gjorde Sportsfiskerforeningen for Grenå og Omegn Norddjurs kommune opmærksom på, at kommunen havde overtrådt vandløbsloven ved opgravning af ca. 25m3 gydegrus i Skærvad å.

Norddjurs kommune erkendte ved selvsyn, at de havde overtrådt gældende lovgivning. Men i stedet for en længevarende omkostningskrævende sagsbehandling aftalte kommunen og Sportsfiskerforeningen, at skaden hurtigst muligt skulle udbedres.

Kommunen kunne dog ikke udbedre skaden alene, fordi de ikke råder over komplet personale med kompetencer til vandløbsrestaurering, så i aftalen indgik frivillige fra Sportsfiskerforeningen med at hjælpe kommunen, og mandag den 5. oktober løste et par medarbejdere fra kommunen opgaven i fint samarbejde med mandskab fra Sportsfiskerforeningen, og udlagde i alt 25m3 gyde grus og store skjulesten i Skærvad å.

Et andet væsentligt argument for Sportsfiskerforeningen til at indgå i samarbejdet med kommunen var hensynet til naturen/vandmiljøet, hvor der netop i denne tid kommer havørreder svømmende ind i Kolindsund og videre op i bl.a. Skærvad å for at lægge deres æg i åens sten og grus banker.

Sportsfiskerforeningen har i mange år holdt øje med vandmiljø og biodiversitet på såvel det marine som det vandløbsmæssige område på Djursland. Nedgangen i biodiversiteten var allerede synlig for over 50 år siden, men politikerne på Djursland har generelt aldrig forstået eller vist interesse for biodiversiteten i vandløbene.

Foruden fisk er der også mange vandinsekters livscyklus, som er afhængige af åernes sten og grus banker. Isfugle, vandstære, hejrer o.l. lever ligeledes også gerne af de små fisk og insekter, der opstår i åernes sten og grus banker. Så uden sten og grus banker i vandløbene, ville det såvel over som under vandet, se endnu dårligere ud med vandmiljøet og biodiversiteten i Norddjurs kommune.

For at hjælpe kommunerne har Miljøstyrelsen nedsat vandråd til at vejlede kommunerne i, hvor de skal udføre forskellige arbejdsopgaver til gavn for vandløb og biodiversitet. Derudover har Miljøstyrelsen i 2020 afsat over 6 millioner af gode danske kroner, som de forærer Syd og Norddjurs, når opgaverne bliver udført, så der er både økonomi og arbejdspladser i og få lavet de arbejdsopgaver, som vandrådet har vejledt kommunerne i.

I Syddjurs har man udført ganske få af de udstukne opgaver fra vandrådet, men i Norddjurs har de mig bekendt ikke udført en eneste opgave! Man fristes til at tro, at det må være Tornerose, som bestemmer miljøpolitikken i Norddjurs, gad vide om hun nogensinde vågner.

Vandplejen Sportsfiskerforeningen
Gerhardt Brandt Jørgensen
Lars Pedersen, formand